OPGAVEN // VISUEL IDENTITET

House Nordic er en dansk møbelgrossist med stor passion for møbler og interiør produkter. De har vokseværk, og har haft det længe, og kontaktede derfor Digi, fordi de ønskede en mere strømlinet visuel identitet, samt en strategi for, hvordan de skulle kommunikere fremadrettet, så det hele hang sammen.

De stod altså overfor en spændende udvikling, og derfor samlede vi hele staben til en fire-timers workshop i deres showroom, hvor vi kom i dybden med fremtidens behov og ønsker for House Nordic - både for ledelsen og medarbejdere. Workshoppen gav os materiale til det videre strategiske og grafiske arbejde.

Designoplæg

Efter en givende workshop kunne vi begynde at folde deres DNA ud visuelt. I et designoplæg visualiserede vi deres nye identitet og kom med vores anbefalinger til strategi for kommunikation online. Farvevalg, fonte, brug af logo, look på sociale medier, website-design, storytelling, visitkort og meget andet blev foldet ud i oplægget.

 

Moderniseret website

House Nordic ønskede et løft til deres visuelle look - også på deres eksisterende website. Digi kom med anbefalinger, og har leveret design til det nye udseende på siden, og har ellers været med til at skabe et farveunivers, der skiller sig ud.

BESØG SIDEN HER

Og meget mere ...

Udover branding, strategi, visuel identitet samt et moderniseret website, så har vi også hjulpet House Nordic med andet. Blandt andet pressemeddelelser, Trend-rapporten - der er en forlængelse af deres katalog, look til de sociale medier, moodboards m.m.

Det har været enormt spændende at få et indblik i House Nordics spændende og voksende virksomhed. De har fart på, og vi følger dem trofast på sidelinjen.